Undskyld jeg opdaterer jer så sjældent på mit liv, men der sker intet bortset fra jeg har så fandens travlt jeg ikke kan nå at skrive herinde (jeg vil dog lige pudse glorien og sige jeg altid er opdateret på Jeres blogs :P). Hvilket skyldes afleveringer og så at jeg har nogle fantastiske venner og en dejlig kæreste og at jeg per definition nægter at spilde mit liv foran computeren. Bum.
Nej, men det var egentlig slet ikke det det her indlæg skulle handle om. Det skulle endnu en gang handle om mit forhold til politik og samfundsfag.
Jeg har en teori der går på at grunden til jeg ikke interesserer mig for politik er at jeg ikke kan finde noget jeg tror på. Der er en masse ideologier og partier og stads og de har alle sammen en holdning og en grundtanke og nogle mærkesager og noget de er for og i mod. Og det hele er så velplejet og finpudset og tankerne er så smukke, ja nærmest ideelle, at man ikke kan andet end tænke, gid det var sådan. Gid det var sådan. Men det er det ikke. 95% af det kommer aldrig nogensinde til at fungere i praksis. Og dét irriterer mig grænseløst. Hvad skal jeg bruge en folketingskandidats ønsker og håb til, når det aldrig alligevel kommer til at ændre noget for alvor? Det eneste nye ledere piller ved er små ligegyldige ubetydelig ting, justeringer og regler. For det kan vi godt finde ud af. Flere regler.
Jeg ved det ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar