torsdag den 6. januar 2011

Samfundsfag

Jeg er sådan et af de der frygtelige mennesker der virkelig ikke giver en skid for samfundsfag, jeg synes det er røvsygt. Jeg ved at jeg burde være interesseret og engageret, jeg ønsker mig virkelig at jeg interesserede mig for politik og for hvad der sker omkring mig og sådan, men sagen er at det gør jeg ikke. Jeg er så pisse ligeglad med hvem der er vores statsminister og hvem der er opposition og hvad en eller anden bitch med gråt hår sidder og siger fra sin krumbøjede stilling i en stol i en rund sal. Selvfølgelig er jeg ikke ligeglad med hvordan mit liv hænger sammen og sådan, problemet er bare at vores politikere arbejder i bagateller, det er fuldstændig ligemeget hvem der styrer landet, ingen af dem kan finde ud af det alligevel, ingen har noget ordentligt at vise mig, de laver ikke om på noget afgørende. Primært sker der det at der intet sker. Vi bliver dårligere stillet i takt med resten af verden og vi kan ikke gøre en skid. Vi kan efterhånden kun gøre individuel forskel - udvælg dig et barn i Afrika, du kan få et billede en gang om året og muligvis et brev om noget kristent shit om at barnet beder gud velsigne mig, det koster mig kun 100kr om måneden at redde et liv. Og så kan vi give penge til julehjælp og Haiti og vi kan tilbyde vores hjælp til fodboldtræning af 4. klassere, blive besøgsven for en 90årig kvinde der ikke kan huske mig fra gang til gang, være det ubetalte personale på et mødested for ensomme unge. Jeg kan så meget der gør så lidt for helheden men så meget for individet. Men hvad fanden hjælper det når vores samfund smadrer dem i baghovedet med et aluminiumsbat bagefter? De har regninger, de har tørke og hungersnød, de er senile og ved ikke deres kat ligger død under håndvasken, de dør. Vi dør. Allesammen. Og jeg er så pisse træt af at vi hele tiden får at vide at vi alle skal give en hånd for så skal det nok hjælpe alt sammen og det hjælper ikke en skid.
Så det jo klart jeg skal bruge min samfundsfagsundervisning på at skrive om at vi i Danmark har "ghettoer". Så min lærer kan læse rapporten igennem og give mig et sort tal på et stykke papir og så sker der i øvrigt ikke mere. Jeg har på min computer en mappe der hedder NG (Nyborg Gymnasium). I den er der en anden mappe der hedder Afsluttet hvori alle data fra blandt andet NV ligger. Jeg glæder mig virkelig intenst til at lægge mappen samfundsfag derind.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar